Klarup Søpark – 2 planshus

Dette lille toplansrækkehus i Klarup Søpark har køkken-alrum, dagligstue og badeværelse i stueplan samt tre værelser og badeværelse på første sal.

Når en mindre bolig som denne er fordelt på to plan, er rummene hver især små. Og det kan være svært for en potentiel lejer at forestille sig, hvordan man kan indrette sig på så lidt plads.

Derfor ønskede bygherre at få indrettet en prøvebolig, som kunne vise indretningsmulighederne for potentielle lejere.

Toplanshuset er tænkt til målgruppen børnefamilier, som måske har mindre børn under 5 år. Når børnene er så små, er værelsernes størrelse ofte ikke så vigtig, da de mest opholder sig sammen med forældrene i køkken-alrummet. Forældrene i denne målgruppe er typisk yngre og har derfor ikke noget problem med trapper.

Huset er indrettet i en moderne stil med lyse møbler. Blandt andet har jeg brugt String-reolen, fordi den har et let udtryk, som gør sig godt i de små rum.

Farvesætningen i hele boligen er holdt i lyse farver for ikke at få rummene til at synes mindre.

Klik på billederne for at se mere

Vil du se et etplanshus i samme område?

Klik her for at komme tilbage til Referencer