Hvad siger indretningen om din virksomhed?

Indretningen af mindre virksomheder er ofte ikke noget, der bliver højt prioriteret, når man i forvejen har rigeligt at se til. Men indretningen af selv en lille kontorvirksomhed har stor betydning for ikke alene arbejdsmiljøet, men også for det signal, du ønsker, at din virksomhed skal sende til fx kunder og samarbejdspartnere.

Har du en mindre virksomhed, som du har haft travlt med at passe, kan jeg hjælpe dig med at få indrettet dine lokaler, så der fx bliver bedre plads til opbevaring, så funktionaliteten bliver bedre, eller så du får tilføjet mere hygge og liv til arbejdsmiljøet. Det kan dreje sig om et helt kontormiljø eller enkelte rum som et venteværelse, en lobby, et mødelokale eller et caféområde.

Styling af fremvisnings­­lejligheder

Er du ejendomsudvikler og har brug for hjælp til at indrette en fremvisningslejlighed, kan jeg også være behjælpelig med det, ligesom jeg også kan gøre huse og lejligheder salgsklare. Det er ofte enkle ting, der skal til for at øge chancen for et salg, og med få virkemidler kan indretningen optimeres, så potentielle købere kan se endnu flere muligheder i boligen som deres fremtidige hjem.