Frydenhøj

Højt placeret med udsigt over Aalborg centrum ligger Frydenhøj. Her fik jeg til opgave at indrette én af de 22 små 2 værelses lejligheder. Alle lejlighederne er 50m2 incl. en stor altan på 8,5m2.

Bygherrer havde studerende i tankerne som målgruppe da Frydenhøj ligger godt placeret mellem universitetet og byen. Lejlighederne ville egne sig godt både til en single og et par.

Jeg indrettede lejligheden så potientielle lejere kunne se at det var muligt at bo to i lejligheden.

I soveværelset blev der plads til en 180x200cm seng og ud over det til et lille væghængt arbejdsbord. Ofte i små lejligheder er der ikke plads til arbejdsstation i stuen og derfor er det fint at kunne udnytte den eventuelle ekstra plads i soveværelset til det.

I køkken/stue, som smelter sammen i denne lejlighed, og som er meget lille var det vigtigt at gangbanerne fx fra entré til altan var så tilpas store, at det ikke blev et forhindringsløb at komme ud på altanen. Det hjalp et lille rundt spisebord med at løse.

I dagligstuen valgte jeg en spinkel sofa med smalle armlæn og en meget lille safari lænestol til at danne rammen om TV kigning og afslapning. Safaristolen er en af de mindste lænestole på markedet og er meget let i sit udtryk og nem at flytte rundt med.

Opbevaring er altid et problem i små lejligheder så reolerne i stuen og i køkkenet valgte jeg at lade gå helt til loft så m3 blev udnyttet.

Klik på billederne for at se mere

Klik her for at komme tilbage til Referencer