Åhuset – lejlighed 2

Lejlighederne i Åhuset er ikke kun velegnede til unge studerende, men i den grad også til seniorer, som ønsker at bo midt i det pulserende byliv. Der er elevator til alle lejligheder, så selvom man er ældre, er det ikke noget problem at bo i en udsigtslejlighed højt oppe.

Denne lejlighed, som jeg har indrettet med netop 50+-målgruppen for øje, har den mest fantastiske udsigt til skoven og Aalborgtårnet.

Lejligheden er indrettet i en meget klassisk stil med egetræsmøbler og med fokus på at holde indretningen let og enkel. På den måde kommer lejligheden ikke til at virke overfyldt.

I indretningen har jeg ligeledes taget hensyn til de funktioner, som man har brug for i hverdagen. Således er der en hyggelig sofagruppe med møbler, som er behagelige at sidde i, et lille spisebord med udtræksfunktion, hvis der er besøgende, og en ekstra bred seng samt ekstra opbevaring i soveværelset.

Ligesom møbleringen er farvesætningen i lejligheden klassisk uden at larme for meget.

Klik på billederne for at se mere

Her kan du se lejlighed 1

Klik her for at komme tilbage til Referencer